Om Gantech

 

Gantech A/S har sine rødder tilbage i 1982, hvor Christian Bruun og Viggo Pedersen startede underleverandørproduktion inden for pladebearbejdning. Virksomheden fik hurtigt fæste og krævede i 1985 flytning til større arealer, og JCK Maskinfabrik var etableret.

Gennem årene er produktionen stødt og roligt steget, og virksomheden er blevet stadig mere faglig kompetent inden for bearbejdning af stål og metal.

I 2002 blev produktionen yderligere udvidet med faciliteter inden for laserskæring – et område, der gav nye muligheder for tilfredsstillelse af kundernes mange forskellige ønsker og behov, og som i løbet af blot få år skulle vise sig at blive én af virksomhedens kernekompetencer.

Maj 2004 køber Henrik Gantzel JCK Maskinfabrik og overtager den daglige ledelse af virksomheden, som samtidig skifter navn til Gantech A/S.

Produktionsniveauet tager de kommende år til og i 2006 bygges ny moderne produktionshal på 2000 m² i Ribes Industriområde.

Den høje vækst og de fine resultater, som er blevet skabt, blev i november 2008 belønnet med Frøs Herred Sparekasses initiativpris.

I december 2008 blev yderligere en tilbygget hal på 2.000 m² taget i brug. Virksomhedens samlede areal udgør herefter knap 4.000 m², hvoraf de 3.700 m² er produktionsareal.

I januar og februar 2009 udvides kompetenceområderne med robotsvejsning og opsavning.

I april 2009 udvides kompetenceområderne yderligere i forbindelse med købet af Finn-power revolverstanser.

I september 2009 blev Gantech A/S kåret til gazellevirksomhed.

I november 2009 udvides kompetenceområdet igen ved køb af en Fladder afgrate/slibemaskine.

I marts 2010 udvides kompentenceområdet igen ved køb af Trumpf Trumatic 600 L Laser press

I maj 2010 udvides kompentenceområdet igen ved køb af Rösler vibrationsafgratning